stress og mindfulness

Tegn på kronisk stress

De sundhedsmæssige følger af stress

Kortvarige følelser af stress er en naturlig del af hverdagen. Men når disse følelser bliver kroniske eller langvarige, kan de påvirke helbredet alvorligt. Stress er en biologisk reaktion på krævende situationer. Det får kroppen til at frigive hormoner, såsom kortisol og adrenalin. Disse hormoner har til formål at forberede kroppen til at handle, f.eks. ved at øge hjerte- og åndedrætsfrekvensen. Når dette sker, medfører det en tilstand af øget opmærksomhed eller ophidselse.

Mange forskellige faktorer kan udløse en stressrespons, herunder uforudsete ændringer, farlige situationer og massivt psykologisk pres, såsom deadlines/kortere arbejdsfrister, krævende eksamener eller forberedelser op til sportsbegivenheder. De fysiske effekter af stress varer normalt ikke længe, når der er tale om enkeltstående oplevelser eller hændelser, og man vender tilbage til en tilstand af ro og balance. Men hvis et menneske konstant befinder sig i miljøer med vilkår, der kræver en vedvarende øget opmærksomhed, er der risiko for kronisk stress.

Potentielle årsager til kronisk stress

Arbejdssituation: Hvis man ikke er klædt på til nye jobkrav. Uklarhed om arbejdsopgaver. Skiftende og skæve arbejdstider. Risiko for fysisk overlast.
Dårligt samarbejde og kommunikation. Belastende arbejdsmiljø med støj eller dårligt indeklima. Økonomiske vanskeligheder: Følgerne af f.eks. arbejdsløshed, skilsmisse, sygdom eller uforudsigelige tab og skader på ting og ejendom.

Eksistentielle kriser: Tab ved dødsfald og traumatiserende hændelser eller ulykker.

Kronisk stress påvirker hele kroppen

Det kan have flere fysiske eller psykologiske symptomer, som kan gøre det daglige arbejde mere udfordrende. Type og sværhedsgrad af symptomer varierer fra person til person.

Tegn og symptomer

Er man over længere perioder påvirket af kronisk stress, kan dette bidrage til udviklingen af ​​en række fysiske og mentale lidelser, herunder:

Hjertesygdom. Højt blodtryk. Diabetes. Fedme. Svækket immunsystem. Seksuel dysfunktion. Gastrointestinale lidelser. Hudirritation. Luftvejsinfektioner. Autoimmune sygdomme. Søvnløshed. Udbrændthed. Depression. Angstlidelser. Posttraumatisk stresslidelse eller PTSD.

Irritabilitet. Træthed. Koncentrationsvanskeligheder. Hurtige, uorganiserede tanker. Følelsen af hjælpeløshed. Opfattelse af tab af kontrol. Lavt selvværd. Tab af seksuel lyst.

Håndtering af stress

Kronisk stress kan virke overvældende, og man kan føle sig ude af stand til at genvinde kontrol over sit liv. Imidlertid kan en række strategier hjælpe med at reducere stressniveauer og forbedre trivsel. Forståelse af tegn og symptomer. Disse indikationer kan variere, men hvis en person kan genkende sine egne signaler om stress, vil de være bedre i stand til at håndtere dem. Taler med venner og familie. De kan give følelsesmæssig støtte og motivation til at tage handling. Identificering af triggere. Det er ikke altid muligt at undgå stressudløsere. At notere sig specifikke triggere kan imidlertid hjælpe en person med at udvikle mestrings- og styringsstrategier, som kan involvere reduktion af eksponeringen. Træner regelmæssigt. Fysisk aktivitet øger kroppens produktion af endorfiner, som er kemikalier, der øger humøret og reducerer stress. Træning kan involvere at gå, cykle, løbe eller anden sport. Dyrker mindfulness.

Mennesker, der praktiserer denne form for meditation, bruger åndedræts- og tanketeknikker for at skabe en bevidsthed om deres krop og omgivelser. Forskning viser, at mindfulness kan have en positiv indflydelse på stress, angst og depression.