Pleaser/hjælper

Står du altid til rådighed?

En "Hjælper"– eller "Pleaser", er et af de mest hjælpsomme mennesker, i din omgangskreds. De siger aldrig fra. Du kan altid regne med dem, hvis du har brug for en hjælp. En stor del af deres tid bruger de på at gøre ting for andre mennesker. De får andres arbejde gjort, eller går ind og realiserer andres planer, og er der altid for familiemedlemmer, venner og kolleger. Indtil videre lyder det som en beundringsværdig person. Men desværre kan det være et yderst usundt adfærdsmønster for "Pleaseren", når det manifesterer sig som en levemåde.

Hvordan udvikler man sig til at blive Hjælper – Pleaser?

Generelt er dette ubevidste behov, for at behage og hjælpe andre, dybt forankret i enten angst for afvisning eller frygt for fiasko. Angst for afvisning er en underliggende følelse af, at "Hvis jeg ikke gør, hvad jeg kan for at gøre andre tilfredse, vil de forlade mig eller stoppe deres omsorg for mig." Frygt for afvisning kan stamme fra tidligere relationer, hvor f.eks. kærligheden var betinget af at du ydede noget til gengæld. Måske blev du afvist af en vigtig person i dit liv som var følelsesmæssigt utilgængelige eller var inkonsekvent i sin kontakt med dig. Frygt for fiasko er den underliggende følelse af, at "Laver jeg en fejl, skuffer jeg folk og kan blive straffet", F.eks. ved at blive fravalgt, eller blive gjort forkert. Denne frygt kan opstå ud fra tidligere erfaringer med irrationel straf for selv små fejl. En person, der er opvokset med meget kritiske forældre kan udvikle en pleaser- adfærd. Tidligere erfaringer med urimelig kritik kan føre til betydelig angst, når man skal løse en ny opgave. Selv om de personer, der stod for kritikken, ikke længere har indflydelse på dit liv, er angsten en følelse, der kan leve videre i meget lang tid efter. For at håndtere denne angst vil man gøre alt, hvad man kan, for at levere sin hjælp uden fejl, færdiggøre et arbejde og sørge for, at alle er glade. Uanset oprindelse er konsekvensen ved at sætte andres behov foran sine egen usund i det lange løb.

Eksempler på usunde konsekvenser, hvor Københavnspsykoterapi kan hjælpe dig med at ændre fokus til omsorg for dig selv.

Fysisk forsømmelse af kroppen. Hjælperen afsætte meget lidt tid til at tage vare på sit eget helbred. Deres indsats for at tage sig af andre stjæler al deres energi, og der er ingen ledige stunder til at være aktive, afstresse, planlægge sunde måltider, osv. Resultatet er øget risiko for sundhedsproblemer. At ønske at tage sig af andre er ikke en dårlig ting, og hvis flere mennesker havde en lille smule af, hvad du har, kunne det være nemmere at sammen. Men du kan ikke gøre dette på bekostning af dig selv. Overvej at tage vare på dig selv før andre. Forestil dig, at du kører lastbilen, der leverer livsvigtig nødhjælp til en naturkatastrofes ofre. Hvis du er så hårdt fokuseret, og har så travlt med at komme frem til hver eneste nødstedte, at du ikke stopper og tanker lastbilen, vil du i sidste ende gå i stå i vejsiden, og hjælper herved ingen. Tænk på den tid, du lægger i motion, afslapning og sund kost, som det brændstof du kan køre videre på. Du vil blive bedre, når du er i balance og disponerer dine ressourcer.

Mentalt

Mht. Til vrede eller passiv aggression er Hjælperen tilbøjelige til at være lydløst irriteret på sine relationer i omgangskredsen. Ønsket om altid at være venlig og imødekommende vil undertrykke den vrede, der opstår, når den man hjælper ikke værdsætter Pleaserens velmente indsatsen. Tilbageholdt vrede kaldes passiv aggression. En passiv aggressiv adfærd, viser sig ofte ved skarpe bemærkninger, sarkastiske kommentarer, eller subtile handlinger, der lader de negative følelser sive ud i små uangribelige doser. Men dette gør bare tingene værre, da stigende vrede er ødelæggende for alle relationer. I stedet – kommuniker dine følelser, når du mærker vreden, også selv om du må tage risikoen for, at den anden person ikke vil blive glad for at høre, hvad du er utilfreds med, eller hvis personen ikke vil tage ansvar for en sårende bemærkning eller handling. Resultatet betyder ikke så meget. Det vigtige og forløsende er, at du står op for dig selv. At informerer andre om hvilke følelser, der hos dig er særligt sårbare i en bestemt situation, vil gøre samværet lettere og forbygger fremtidige misforståelser.

Prioriter

Vælg og disponer hvilke aktiviteter du egentlig har lyst til at deltage i. Det er ikke en god ide at sige ja til at overvære en lille nevøs første udekamp, hvis du ikke interesserer dig for fodbold. Det øger dit stress niveau, mens du er der, at tænke på alle de ting, du stadig har brug for at få gjort i stedet. Din evne til nyde nevøens præstationer og spillet vil komme i anden eller tredje række. Selvom du gør en hæderlig indsats for at være til stede, vil manglende entusiasme og engagement i en aktivitet eller en person være umulig at skjule. Tænk på hvilket budskab vi sender vores omgivelser ved at være uopmærksomme? At møde op og være til stede, men distanceret er ikke bedre end at være fraværende. Ved at vælge selektivt mellem aktiviteterne, og deltage mindre hyppigt, kan mellemtiderne bruges til at genoplade dine ressourcer. Er du udhvilet og i balance, vil du langt mere nyde de aktiviteter, du har sagt ja til at engager dig i.

Stress og depression

Definitionen af stress er at være belastet med flere krav, end du kan håndtere. En Pleaser kan ubevidst blive trukket ind i en ond cirkel af kronisk stress og usund adfærd. Hvis du har den konstante følelse af at have for travlt, og at du gør alt for alle andre, undtagen dig selv, risikerer du at blive hængende i denne cyklus. Stress kan mildnes, og depression kan medicineres, og er effektive løsninger over en kortere periode. Men vil du leve dit liv uden at oparbejde et uacceptabelt stress niveau, er første fase en revision af omfanget af de opgaver du siger ja til. Hvilke vil du fravælge, og hvilke vil du beholde? At skulle have ny opmærksomhed på at ændre adfærd og bryde den onde cyklus, synes overvældende at begynde på. Start i det små. Vælg en opgave og identificer det ansvar, du har påtaget dig, og som du selv kan annullere. Arbejd derfra. Find en person i dit liv til at dele din plan med, og bed den om at hjælpe dig med at gennemføre det.

Du bliver udnyttet

Ved altid at sige ja til anmodninger, vil folk drage fordel af din imødekommenhed ved at bede om mere end det, der er rimeligt. Endnu værre – du kan blive mål for mennesker, der bevidst udnytter andre, fordi de hurtigt opdager, at du ikke kan sige nej. Selv personer, der generelt ikke udnytter andre kan drage fordel af din hjælpsomhed, fordi de ikke bemærker og har svært ved at forstå, at du overbelaster dig selv. De kender ikke dine grænser, for du har ikke sat nogen! Vi lærer folk at behandle os ved den adfærd, vi accepterer eller afviser dem med. Hvis nogen udnytter dig, er det kun deres skyld én gang. Efter dette, er det dit ansvar at kommunikere, at tingene skal være anderledes. En tydelig formidling af hvor dine grænser går til, hvad du kan og ikke kan gøre, og hvad du vil og ikke vil acceptere, er vejen frem. Når du har etableret dit ståsted med netop dine grænser, er det vigtigt at holde fast. Du vil blive mødt med den udfordring, at alle er vant til at du siger ja, og at de nu vil føle sig skuffede eller vrede, når du begynder at sige nej. Typisk vil man i starten respondere med at påføre dig skyld. Det er yderst vigtigt at ignorere udefrakommende skyldfølelser. Du har ret til, og fortjener at tage vare på dig selv; Det er ikke noget at føle sig skyldig over.

Gennem et terapeutisk forløb hos Københavnspsykoterapi, får du indsigt og værktøjer til at ændre dit "hjælpe-mønster" til en positiv kompetence for dig selv.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive eller ringe.